Frederik den Syvende

 

Frederik Carl Christian, Søn af daværende Prinds Frederik Christian til

Danmark og Prindsesse Charlotte Frederikke af Meklenborg = Schwerin =

Gustrow, blev født den 6te October 1808.

Kammerherre Bardensleth ansattes til hans Gouverneur og til hans Lærere

Pastor Freuchen, Kand. theol. Holst og i det franske Sprog du Masail.

I Krigsvidenskaben undervistes han af Major Olsen.

Den 22de Mai 1826 blev han confir =

 

meret i Christiansborg Slotskirke af kgl. Confessionarius Biebenberg.

Samme Aar i Begyndelsen af Juni gjorde den unge Prinds en Udenlandsreise,

ikke alene for at se fremmede Lande og Riger, men ogsaa for at berige sig

med flere Kundskaber, end han allerede besad. Paa Reisen ledsagedes

han af Prindsen af Slesvig = Holsten = Sønderborg = Glückborg, Grev

Ranzau = Breitenberg og Major Ewal. Reisen gik over Altona, Hamborg,

Cassel, Stuttgart til Schweitz, hvor Prindsen beboede Landstedet Plongeon

ved Genfersøen i Nærheden af Genf, i hvilken By han hørte Forelæsninger

i Stats = Krigs = og andre Videnskaber af udmærkede Lærere.

Efter et Ophold af

 

et heelt Aar, med Undtagelse af en kort Reise til Frankrig, forlod Prind-

sen Genf, reiste igjennem det sydlige Frankrig til Italien, hvor han i

Martsmaaned 1828 ankom til Rom og aflagde et Besøg hos Paven i Vatikanet.

Herfra tog han til Neapel, hvor flere Kunst = og Oldsager tildroge Prind-

sens Opmærksomhed og hvor han besøgte Vesus Kongen over begge Sicilier

tilsendte ham den hellige Januariusorden.

Efter en Maaneds Forløb vendte han tilbage over Rom og de skjønneste af

Italiens Stæder til Genf. Nogle Maaneder efter den 18de September,

tiltraadte Prindsen sin Tilbagereise til Kjøbenhavn.

Staden Genf overrakte

 

han som et Beviis paa sin Agtelse et Diplom som Stadens Borger.

Over Frankfurt og Hamborg vendte han tilbage til Hjemmet.

Den 1ste November samme Aar formæledes han med Prindsesse Wilhelmine

Marie. I Aaret 1832 blev han Brigade = Commandeur for sjællandske og

jydske Jægercorpser, 1834 Commandeur for fyenske Infanteriregiment og

senere i 1838 Chef for s. R.. I Aaret 1840 Medlem af Geheime =

Statsraadet, Viceadmiral og Generallieutenant, samt commanderende General

over Fyen, Langeland og Jylland og Gouverneur i Fyen. Endvidere samme

Aar Præfas for det kgl. Academie for de skjønne Kunster, ligesom han

ogsaa paatog sig

 

Protectoratet for det islandske literaire Selskab. Formæledes anden

Gang med Caroline Charlotte Mariane af Meklenborg = Strelitz den 10de

Juni 1841. Blev samme Aar Medlem af Admiralitetet. Prindsens store

Interesse for Oldsager og Oldkyndighed lod ham paatage sig samme Aar

Præsident for det kgl. nordiske Oldskrift = Selskab, samt følgende Aar

Præsidiet i Commissionen for Oldsagers Opbevaring og Anvendelse til

offentlig Brug. Ved Prindsens Omhu og Iver for Sagen er Museet for

nordiske Oldsager blevet betydeligt forøget. Den danske Stats første

Værn, Sø = Etaten, fandt i ham en ivrig Beskytter, da Prindsen

 

fra sin tidligste Barndom viste en stor Hengivenhed for denne hæderlige

Stand, der har skjenket Danmark et høit Navn blandt de første Sønationer.

Ved hans Faders Død udraabtes han den 21de Januar 1848 til Danmarks

Konge. Endnu samme Dag kundgjordes den 20de Januar daterede aabne Brev

til Nationen:

Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og

Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Baunborg

og Oldenborg, Gjøre vitterligt: Efter at den Almægtige har hjemkaldt

Fædrelandets dyrebare Konge Vor høitelskede Fader, Hans Majestæt Kong

Christian

 

den Ottende ham Vi besteget Vore Fædres Trone. Idet Vi ere dybt rørte

og smerteligt bevægede ved det haarde Slag, der har truffet Os som Søn,

dele Vi med Vort tro Folk Sorgen over det store Tab, der har rammet det

dyrebar Fædreland og søge Vi Vor Styrke i fast Tillid til den Algodes

Bistand og i Bevidstheden om Vor oprigtige og alvorlige Villie at fremme

Vort elskede Folks Velfærd.

Det skal være Vort første og vigtigste Formaal at følge Vor høitelskede

Faders ophøiede Exempel, som Kan at forene Mildhed med Retfærdighed i

Vor Regjering, at omfatte samtlige Landsdeles Beboere med lige lands-

faderlig Kjærlighed

 

og ikke alene at fortsætte de af Ham begyndte Forbedringer i Forvalt-

ningen, men ogsaa at tilendebringe den af Ham paatænkte Ordning af Sta-

tens offentlige Forhold, hvis Fuldførelse alene ved Vor høitelskede

Faders Sygdom og Bortkaldelse er bleven udsat og som tilsigter at betrygge

Borgernes gjensidige Rettigheder, Vort Fædreland at fremme Enighed og

dermed at befæste Samfundets Styrke og Hæder.

Det er iøvrigt Vor Villie, at alle offentlige Forretninger skulle have

deres ustandsede Gang i Overeensstemmelse med de foreskrevne Regler og

at alle af den høisalige Konge beskikkede eller stadfæstede Embedsmænd

indtil videre skulle vedblive

 

deres Embedsforretninger under den af dem forhen aflagte troskabseed.

Denne kongelige Erklæring, der synes at hentyde paa en af størstedelen

af Nationen forønsket Institution eller Forfatning, med Skattebevillings-

ret og Deeltagelse i Lovgivningen beroligede vel for en Deel denne;

desuagtet ønskede dog Stadens Borgerrepræsentanter at fremføre for Kongen

selv paa Stadens Borgeres Vegne deres Ønske om en fri Forfatning, hvortil

Nationen i enhver Henseende var modnet. Paa Grund af paatrængende

Statsforretninger kunde Kongen imidlertid ikke modtage nogen Adresse,

hvorfor Stadens Borgerrepræsentanter heller ikke kunde fremføre

 

deres Ønske. Kjøbenhavns Magistrat derimod lykønskede Kongen til hans

Tronbestigelse i en frisindet Tale, hvoraf Slutningen følger her neden-

under:

"Det uforgængelige Krav paa Fædrelandets Erkjendtlighed, som Deres

Majestæt vil vinde, ved paa en fast Grundvold at betrygge Folkets Ret-

tigheder og ved urokkeligen at befæste Enigheden imellem Landsdelene

igjennem Ordningen af Statens offentlige Forhold, er et værdigt Maal for

en høihjertet Konges Bestræbelser. Tilfuldeligen at mane dette Maal,

til at grundfæste Enigheden i vort elskede Fædreland og til at deelag-

tiggjøre Folket i den Frihed og de Rettigheder, hvilket et frisindet.

oplyst og sin Konge tro

 

hengivent Folk seer sin største Hæder og den sikkreste Borgen for sin

Fremtid, dertil skjænke Kongernes Konge Deres Majestæt Kraft og Viisdom.

Dette er Folkets Bøn og Haab, dette er dets Fortrøstning i den dybe Sorg

over en elsket hedengangen Konge."

Herpaa gav Kongen følgende Svar:

"Jeg takker Dem for den Deeltagelse, De har udtalt i den store Sorg, der

har rammet mig og Fædrelandet og som Ingen kan føle dybere end Jeg.

I mit aabne Brev har Jeg allerede udtalt for mit Folk, at det skal være

mit største og vigtigste Formaal at følge min høitelskede Faders ophøiede

Exempel og navnligen at fuldføre det Værk til Ordningen af Statens

 

offentlige Forhold, som Han, ogsaa efter Tilskyndelse fra min Side, just

stod i Begreb med at udføre, da Han blev kastet paa sit Sygeleie. Jeg

har saaledes udtalt, hvad Jeg under fleersidige Hensyn har troet for

Øieblikket at kunne og burde udtale og ligesaa vist som Jeg vil holde

mit Kongelige Ord, saa trygt stoler Jeg paa, at mit Folk med Tillid til

sin Konge vil afvente den Beslutning, som Jeg i denne vigtige Sag vil

tage. Jeg forbliver Dem, min Herre ! og Staden Kjøbenhavn med al

Kongelig Naade huld og bevaagen."

Under 29de s. M. udkom et kongeligt Rescript, hvorved samtlige i Konge-

riget og Hertugdøm =

 

merne for retten verserende Sager angaaende politiske og Presse = For-

seelser bortfaldt. Senere hævedes den Censur, der havde hvilet paa de

danske Forfattere.

Den 28de Januar udkom nedenstaaende Rescript om Indførelsen af en For-

fatning:

"For at bringe den af Vor høitelskede Fader, Hans Majestæt høisalig Kong

Christian den Ottende, paatænkte af Os allerede tildligere tilraadede og

ved Vort aabne Brev af 20de d. M. bebudede Ordning af Fædrelandets

offentlige Forhold, istand paa en Maade, der svarer til Opretholdelsen

af de forskjellige Landsdeles Selvstændighed, saavel som af deres For-

bindelse til et velordnet Hele, have Vi besluttet

 

at tage Indførelsen af en saadan Forfatning under Overveielse, der lige

meget egner sig til at betrygge Vor Krones uantastelige Rettigheder

saavel samtlige Vore kjære og troe Undersaatters rettigheder i Alminde-

lighed, som de for de forskjellige Landsdeles Indvaanere særegne Ret-

tigheder og Interesser.

Til dette Øiemed tilsigte Vi at indføre fælles Stænder for Vort Kongerige

Danmark og Vore Hertugdømmer Slesvig og Holsten hvilke regelmæssigen

til visse Tider med bestemte Mellemrum skulle, i lige Antal fra Vort

Kongerige og fra bemeldte Vore Hertugdømmer, forsamle

 

sig af ve(rl)ende i Vort Kongerige og i Vore Hertugdømmer paa de Steder

som nærmere dertil bestemmes. De Rettigheder, som Vi under de nærmere

Bestemmelser, der ville blive at fastsætte i Forfatningsloven, ville

tillægge disse Stænder, skulle bestaae i en besluttende Medvirkning paa

Forandringer i Skatterne og ved Finantsbestyrelsen saavelsom ved Udgi-

velsen af Loven, der angaae Kongerigets og Hertugdømmernes fælles Anlig-

gender. Derhos ville Vi tilstede bemeldte Stænder, til Os allerunder-

danigst at indgive Andragender angaaende saadanne Gjenstande for deres

Virksomhed, som umiddelbart berørte Kongerigets og Hertugdømmernes

fælles Interesser.

 

Ved denne Stændiske Forfatning, hvilken Vi ville indføre af fri Kongelig

Magtfuldkommenhed, skal Intet forandres enten i de almindelige Anordninger

af 28de Mai 1831, eller i Forordningerne af 15de Mai 1834 angaaende

Provindsialstændernes Indretning i Vort Kongerige og i Vore Hertugdømmer

Slesvig og Holsten, eller i disse Hertugdømmers nuværende Forbindelse,

i Vore Hertugdømmer Holstens og Bauenborgs Forhold til det Tydske Forbund,

eller i det førstnævnte Hertugdømmers Forfatning og ei heller i den ved

Forordningen af 18de Marts 1845 indførte Indretning af Althinget for

Vort Land Island. Endelig skal Forfatningsloven indeholde

 

passende Bestemmelser for at beskytte saavel det danske som det tydske

Sprog i de vedkommende Districter af Hertugdømmet Slesvig.

Forinden Vi give de Bestemmelser, der blive at optage i Forfatningsloven

Lovskraft skulle de blive forelagte indsigtsfulde og erfarne Mænd, som

nyde deres Medborgeres Agtelse og Tillid, til fælles ombyggelig Over-

veielse. Valget af det overveiende Fleertal af disse Mænd ville Vi,

for at give Vore kjære og troe Undersatter et Beviis paa Vor allerhøie-

ste Tillid, overlade til de forskjellige Klasser af de valgte Medlemmer

af Provindsialstænderforsamlingerne, saavel som til Geistligheden, Præ-

laterne og det possessionerede Ridderskab i Vore hertugdømmer

 

Slesvig og Holsten og til Consistorierne ved Universiteterne i Kjøbenhavn

og Kiel.

Til den Ende skulle, hvad for det Første Vort Kongerige Danmark angaae,

de for Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn og de øvrige Kjøbstæder

til Medlemmer af Vor troe Provindsialstænderforsamling for Sjællands,

Fyens og Lolland = Falsters Stifter valgte Deputerede udnævne af deres

Midte tre, de Deputerede for Sædegaardseierklassen i de næste Stifter af

deres Midte to, de Deputerede for de mindre Landeiendomsbesidder i samme

Stifter af deres Midte to de til Medlemmer af Vor troe Pro =

 

vindsialstænderforsamling for Nørrejylland for Kjøbstaddistricterne ud-

nævnte Deputerede af deres Midte to, de Deputerede for Sædegaards-

eierklassen i denne Provinds af deres Midte to og de Deputerede for de

mindre Landeiendomsbesiddere i samme Provinds af deres Midte ligeledes

to. Biskopperne og Provsterne i de førstnævnte Stifter og i det kirke-

lig Henseende til Kongeriget førende Bispedømme over Als og Ærøe af den

hele Geistlighed i hine Stifter og dette Bispedømme to, Biskopperne og

Provsterne i Nørrejylland af den hele Geistlighed i denne Provinds og de

kirkelig Henseende dertil hørende Sogne i Hertugdømmet Slesvig to og

 

Consistoriet ved Kjøbenhavns Universitet af sin Midte Een.

Hvad dernæst Vore Hertugdømmer Slesvig og Holsten angaaer, de skulle da

af de større Godsbesidderes Klasse valgte Medlemmer af Vor troe Pro-

vindsialstænderforsamling for Hertugdømmet Slesvig udnævne af deres

Midte Een, de Deputerede for Kjøbstæderne og de øvrige valgberettigede

Stæder i dette Hertugdømme af deres midte to, de deputerede for de mindre

Landeiendomsbesiddere og de blandede Valgdistricter i samme Hertugdømme

af deres Midte ligeledes to, de af de større Godsbesidderes

 

Klasse valgte Medlemmer af Vor troe Provindsialstænderforsamling for

Hertugdømmet Holsten af deres Midte to, de Deputerede for Kjøbstæderne

og de øvrige valgberettigede Stæder i dette Hertugdømme af deres Midte

to og de Deputerede for de mindre Landeiendomsbesiddere i samme Hertug-

dømme af deres Midte ligeledes to, Generalsuperintendenten og Provsterne

i Hertugdømmet Slesvig af den hele kirkelig Henseende dertil hørende

Geistlighed Een, Generalsuperintendenten og Provsterne i Hertugdømmet

Holsten af den hele til dette Hertugdømme hørende Geistlighed

 

ligeledes Een, Prælaterne og det possessionerede Ridderskab i Hertug-

dømmerne Slesvig og Holsten af deres Midte fire og Consistoriet ved Uni-

versitetet i Kiel af sin Midte Een.

For hver Klasse af de Valgte bliver tillige at vælge en Suppleant. De

Valg, der blive at foretage af de forskjellige Klasser af Provindsial-

stænderforsamlingernes Medlemmer og af Geistligheden, skulle, saasnart

dertil er blevet tillagt enhver Enkelt af de vedkommende Medlemmer af

disse Forsamlinger og enhver Biskop og Provst Befaling ved et af Os

udfærdiget allerhøieste

 

Rescript, for Sjællands, Fyens og Lolland = Falsters Stifter og Bispe.-

dømmet for Als og Ærø finde Sted i Vor Kjøbstad Roeskilde, for Nørre-

jylland og de kirkelig Henseende dertil hørende Sogne ag Hertugdømmet

Slesvig i Vor Kjøbstad Viborg, for hertugdømmet Slesvig paa Vort Slot

Gottorp og for Hertugdømmet Holsten i Vor Stad Itzehoe, Alt under Ledning

af Commissairer, hvilke Vi til dette Øiemed allernaadigst ville udnævne

og skulle Valgene foregaae i Løbet af næstkommende Marts Maaned paa Dage,

som af bemeldte Commissairer nærmere bestemmes.

Valgene for Prælaterne og Ridderskabet og for begge Universiteternes

Consisto =

 

rier skulle paa den ellers brugelig Maade ligeledes foretages i Løbet af

Marts Maaned.

Naar samtlige Valg ere fuldførte og Resultatet af samme allerunderdanigst

er indberettet til Os, ville Vi til det omhandlede Øiemed udnævne fra Vort

Kongerige otte, fra Vort Hertugdømme Slesvig fire og fra Vort Hertugdømme

Holsten ligeledes fire mænd.

Antallet af de Mænd, der saaledes deels ville allernaadigst være at

udnævne af Os, deels efter det Foranstaaende at vælge og hvis Navne

derefter blive at bringe til offentlig Kundskab, udgjør for Vort Kongerige

 

Danmark 26, for Vore Hertugdømmer Slesvig og Holsten ligeledes 26 i det

Hele altsaa 52.

Senest to Maaneder efter at Valgene ere tilendebragte, skulle disse Mænd

paa en af Os nærmere bestemt Dag sammentræde i Vor Kongelige Residents-

stad Kjøbenhavn og under Forsæde og Ledning af nogle af Vore høiest Stats-

enbedsmænd, begynde deres Arbeider hvilke de have at fortsætte saalænge,

indtil Vi finde for godt allernaadigst at befale deres Tilendebringelse.

Derhos forbeholde Vi Os, udenfor det ovenangivne nærmeste Øiemed ned

deres Sammentrædelse, tilfælles Overveielse at forelægge dem nogle Lov-

givnings = og Forvaltnings = Anliggender, som senere ville være at

bringe til Forhandling

 

i de i dette Aar sammentrædende Provindsialstænder, navnlig Indførelse

af almindelig Værnepligt, Reguleringen af Myntvæsenet og nærmere Bestem-

melser angaaende Behandlingen af de Kongelige og de private Propositioner

i Provindsialstændernes Forsamlinger.

Ved disse Mænds Forhandlinger kan Enhver af dem efter Godtbefindende

betjene sig af begge Landets Sprog og Protocollerne skulle derhos af

dertil særlig af Os allernaadigst udnævnte Embedsmænd føres i begge Sprog.

Resultaterne af Forhandlingerne blive dernæst af de til sammes Ledning

udnævnte Embedsmænd aller =

 

underdanigst at fordrage Os til allerhøieste Beslutning.

Ligesom det er Os en Glæde at fuldende det af Vor høistsalige fader

begyndte Værk, saaledes er des Os dobbelt kjært at kunne udtale dette

paa høistsalig Kong Frederik den Sjettes Fødselsdag og derved at knytte

Mindet om Stænder = Institutionens Stifter til det foretagende, som

Han ved denne Institution har forberedet."

 

Frederik den Syvendes folkelige Characteer er Borgen for at Folkets

Ønsker vilde blive opfyldte.

 

-------------------------------------------------------

------------------------------------------------------