Frederik den Fjerde

 

Den første souveraine fødte Konge i Danmark, Frederik den Fjerde, Søn af

Christian den Femte og hans Dronning Charlotte Amalie, saae Verdens Lys

den 11te October 1671, elleve Aar efter Arveregjeringens Indførelse.

Indtil sit syvende Aar stod han under Overhofmesterinde Grubbes Opsyn og

erholdt efter denne Tid Vicecantsler Wide til sin Hofmester.

Begavet med ypperlige Naturgaver, i Særdeleshed en udmærket Hukommelse,

kunde Frederik have gjort store Fremskridt i alle de Videnskaber, der

ere nødvendige for den tilkommende

 

Regent, men nogle af Hoffets store meente at en Prinds behøvede ikke at

kjende meget til Videnskaberne og at hans naturlige Forstand vilde blive

fordærvet ved for megen Lærdom.

Da nu hans Hofmester Wibe, der kort efter sin Ansættelse blev adlet og

senere ophøiet til Geheimeraad, antog at en uvidende Konge var bedre at

lede end en oplyst og tillige gjerne ønskede at hans Søn, der blev op-

draget med Kronprindsen, skulde erhværve sig dennes naade, blev Frederik

ikke holdt synderligt til at lægge sig efter Stats = eller andre Viden-

skaber og hans Opdragelse saaledes meget forsømt.

Sin egen Lærelyst havde han at takke for, at han foruden det danske for-

stod det tydske, franske og engelske

 

Sprog fuldkomment og havde Kundskab til Alt, hvad der henhørte til Byg-

ningskunsten. Hans Uvidenhed i sit eget Riges og dets Nabolandes prag-

matiske Historie, i Commercevæsenet og i Statspolitik, blev ham først

følelig, da han besteg Tronen.

Da Frederik havde naaet sit 21de Aar fandtes det fornødent at sende ham

paa Reiser til fremmede Lande. Han tiltraadte derfor i Aaret 1692 en

Lystreise igjennem Tydskland til Italien, Frankrig og Holland under Navn

af Greve af Schauemborg, ledsaget af sin Overkæmmerer P. Ahlefeldt, der,

da Wibe var død, var traadt i hans Sted, Marskal Hahn og flere Kammer-

junkere og Domstikker.

Den 14de April det paafølgende Aar kom Kronprindsen

 

tilbage. Man har Grund til at antage, at han drog Nytte af denne Reise,

med Hensyn til en senere practisk Anvendelse af det, han havde seet.

Efter hans Hjemkomst fandt hans Forældre at han burde gifte sig og flere

Partier bleve foreslaaede ham, hvoriblandt den svenske Arveprindsesse

Hedevig Sophie, men da man overlod Prindsen at vælge gav han sin Haand

til Prindsesse Lovise af Meklenborg = Gystrov. Formælingen fandt

Sted den 5te December paa Kjøbenhavns Slot med stor Pragt.

Paa Escadrens Udrustning og Festiviteterne ved Brylluppet anvendte Kron-

prindsens Fader 400.000 Rdlr.

Efter omtrent 4 Aars Forløb, som Prindsen tilbragte deels paa sin Eien-

dom Amagergaard, senere Frederiksborgslot,

 

deels ved Hoffet, paa Reiser til Holsten og paa Jagter og Mynstringer

med sin Fader, besteg han efter dennes Død, den 25de August 1699, Dan-

marks Trone.

Hans Fader havde sluttet en Alliance med August, Churfyrste i Saxen og

Konge i Polen, samt med Peter den Store i Rusland, for derved at styrke

sig imod Sverrig og Hertugen af Gottorp Frederik fornyede strax dette

Forbund og lod den 17de Marts 1700 en Hær rykke ind i Hertugens Lande,

besatte flere Amter og Steder, molestrerede de paa ny anlagde Skandser

og indesluttede og beleirede Tønningen, der forsvaredes tappert af den

svenske General Baner. Frederik den Fjerde, ung og ærgjerrig, fulgte

selv med Armeen, men da han ikke besad noget militairt Gen, gik

 

Operationerne ikke efter Ønske og et forenet svensk = hannoveransk =

hollandsk Armeecorps, der rykkede ind i Hertugdømmerne, tvang de Danske

til at ophæve Tønningens Beleiring. England og Holland, der vare Her-

tugen af Gottorps Allierede og for enhver Priis vilde bevare Freden i

Norden, da Stridighederne angaaende den spanske Arvefølge truede hver

Dag med at bryde ud i en aabenbar Krig i det sydlige Europa, sendte nu

paa denne Tid hver en Flaade, tilsammen paa 23 Linieskibe og en deel Fre-

gatter, ind i Sundet Den danske Flaade, 29 Linieskibe og 15 Fregatter

stor, laa for Anker ved Kronborg for at spærre Indgangen til Østersøen,

men ved Eftyerretningen om, at en svensk Flaade paa 38 Linieskibe og 10

Fregatter var udløben fra Carlscrona, saae den danske

 

Flaades Høistecommanderende, den modige Ulrich Christian Gyldenløve,

Kongens naturlige Broder, sig nødsaget til, for at beskytte Hovedstaden,

at lægge sig med sin Flaade paa Kjøbenhavns Rhed, hvor den nu blev inde-

sluttet fra tvende Sider af de fjendtlige Flaader. Aldrig var Danmarks

Hovedstad nogensinde før bleven truet af en saadan fjendtlig Magt, men

uagtet den overlegne fjendtlige Flaade lagde sig udenfor Staden og bom-

baderede den samt den danske Flaade, vilde Frederik den Fjerde dog ikke

indgaa noget Forlig. Først da den attenaarige Carl den Tolvte, under-

støttet af den fjendtlige Flaade, steg den 4de August 1700 i Land ved

Humlebek i Sjælland med 12.000 Mand, næsten uden at møde nogen Modstand,

beqvemmede Frederik sig til i al Hast at slutte Fred i Travendal

 

den 18de August. Hertugen blev erkjendt som souverain Herre, fik

Ret til at holde Tropper anlægge Fæstninger, slutte Forbund og erholdt

desuden 260.000 Rdlr. i Erstatning for sine Krigsomkostninger.

Det var imidlertid langt fra, at denne Danmark paatvungne Fredslutning

tilveiebragte en bedre Forstaaelse imellem dette og Gottorp.

Hertug Frederik den Fjerde faldt i Aaret 1702 i et Slag ved Klissow i

Polen, hvorhen han var fulgt med sin Svoger, Carl den Tolvte. Hans Søn,

Carl Frederik, var kun to Aar gammel og den gottorpske Minister, den

kloge men intrigante Baron Gürg, raadede derfor Enkehertuginden Hedevig

Sophie til at lade sig hylde som Regentinde og overgive Overformynder-

skabet til hendes Broder, Kong Carl. Frederik den Fjerde

 

som Nærmestberettiget hertil, protesterede herimod, men udvirkede kun at

Regjeringen over Hertugdømmerne overdroges til Enkehertuginden og den

afdøde Hertugs Broder, Administratoren Christian August, Coadjutor i

Lybek, samt Geheimeraadet. Faa Aar efter døde Enkehertuginden og

Administratoren blev nu ene Bestyrer af Holsten = Gottorp, men da han

lod sig aldeles lede af Gürg, var denne den egentlige Regent.

Stridighederne voxede nu, thi Administratoren gjorde Fordring paa det

ledigblevne lybekske Stift, hvilket Kongen derimod ønskede at forskaffe

sin Broder Carl, søgte at faae Fælledsregjeringen i Hertugdømmerne al-

deles ophævet og forlangte at skrive sit Navn og sin Titel i de fælleds

Forordninger med

 

 

ligesaa store Bogstaver som Kongen af Danmark. Af denne sidste lat-

terlige Tvist (Frakturstriden), tog man Anledning til i hele 8 Aar ikke

at holde nogen Landret i Hertugdømmerne. Endelig syntes Alt at faae

et fredeligt Udfald ved et Forlig imellem begge Parter i Hamborg 1711

og et senere i Rendsborg 1712, dog varede det ikke længe førend den

gottorpske Regjering ved sin falske Opførsel mod Danmark, i dets paaføl-

gende Krig med Sverrig, selv gav Anledning til, at Navnet Gottorp nær var

bleven aldeles udslettet af de regjerende Stater i Europa.

I Slaget ved Pultava i Aaret 1709 var Carl den Tolvtes hele Hær bleven

tilintetgjort af Russerne og denne flygtede til Tyrkiet, hvor han

opholdt sig i

 

fem Aar i en besynderlig Ørkesløshed, søgende at ophidse Sultanen imod

Czar Peter. Ved Efterretningen om hans Uheld, grebe alle hans Fjender

til Vaaben.

Da Frederik den Fjerde paa denne Tid kom tilbage fra en Reise til Italien

og besøgte Sachsens Regent, August i Dresden, overtalte denne ham til at

slutte en Alliance med Polen og Sachsen, hvilken Rusland siden tiltraadte.

Udsigten til at tilbageerobre de tabte skaanske Provindser, da Sverrig

var i den elendigste Forfatning, bevægede i Særdeleshed Kongen hertil.

I Slutningen af October 1709 erklærede Frederik derfor Sverrig Krig og

endnu i November gjorde en Hær paa 16.000 Mand under Anførsel af Grev

Reventlov, der

 

i udenlandsk Krigstjeneste havde erhvervet sig Navn af en dygtig og tap-

per Officer, Landgang i Skaane; Kongen fulgte selv med Armeen.

Helsingborg blev strax taget i Besiddelse, ligesom senere Christiansstad

og Carlshavn og overalt bleve de Danske vel modtaget af de dem hengivne

Skaaninger. Paa svensk Side sammentrak imidlertid Grev Magnus Stenbock

alle de svenske Tropper han formaaede og tvang en stor Mængde Bønder ved

Trudsler til at gribe til Vaaben. Endelig fandt et Slag Sted ved

Helsingborg den 10de Marts 1710. De Danske, 13.000 Mand, anførte af

den tapre, men fremfusende Jørgen Ranzau, da Reventlov var bleve syg,

bleve aldeles slagne af en overlegen Hær paa 28.000 Mand, hvoraf

 

 

rigtignok en stor Deel, som er omtalt, vare uøvede Bønder, under den

kjække Stenbock. Levningerne af den danske Hær, neppe 6000 Mand, flyg-

tede til Helsingborg, efterladende alle sine Kanoner og sin Bagage og

overskibedes herfra til Sjælland. Samme Aar fandt en Træfning Sted

imellem den danske og svenske Flaade i Kjøgebugt, hvilken i Særdeleshed

er bleven mærkelig ved en dansk Søkriger, Hvidtfeldts heltmodige Selv-

opholdelse, der mindre om Oldtidends Helte. Hans Skib Dannebrog kom

strax i Begyndelsen af Kampen i Brand agterud. Med den visse Død for

Øiet, vedblev han uforfærdet at fyre paa Fjenden med sine forreste Ka-

noner, indtil Ilden naaede Krudtkammeret og Skibet sprang i

 

Luften, hvorved han tillige med hele Besætningen, 700 Mand, fandt en

Heltedød.

En voldsom Pest, der rasede i det følgende Aar 1711 i Skaane og Sjæl-

land gjorde en Landgang i Sverrig umulig.

Misfornøiet med den skaanske Armees Øverstcommanderende, udnævnte Fre-

derik den talentfulde og erfarne General Scholten til General en shef

for den ´danske Armee.

Endnu samme Aar afgik et betydeligt Troppecorps til Holsten og derfra

til de svensk = tydske Provindser, men af Mangel paa Beleiringsskyts ud-

rettedes intet, førend i det følgende Aar, da de Danske erobrede hele

Bremen og Verden. Hamborg, der havde vist sig fjendtligtsindet mod

Danmark blev tvunget til at betale 246.000 Rdlr. Stralsund blev be-

leiret af en sachsisk =

 

russisk Armee, der understøttedes af den danske Flaade under Gyldenløve.

Sverrig. hvem Besiddelsen af denne Fæstning var yderst vigtig, hidsendte

en Undsætning af 10.000 Mand under Stenbrocks Commando og en med alle

Nødvendigheder forsynet Transportflaade paa 100 Skibe, hvilken sidste,

da den havde landsat de svenske Tropper, blev angreben og aldeles ødelagt

af Gyldenløve. Stenbrocks Hær, der nu manglede Alt, maatte istedet for

at undsætte Stralsund tage sin Tilflugt til det frugtbare Mecklenborg,

hvor det den 29de December 1712 ved Gadebusch kom til et Slag mellem den

danske og svenske Armee. De Danske bleve aldeles slaaet, for en Deel

vel ved de Svenskes ypperlige Artillerie, men i Særdeleshed

 

fordi et sachsisk Hjælpecorps paa 7000 Mand ved Slagets Begyndelse feigt

tog Flugten, hvorved de Danskes Slaglinie blev aabnet og deres Rækker

bragtes i Uorden. Kongen selv bivaanede Slaget og udsatte sig for stor

Fare, da flere Soldater bleve skudte i hans Nærhed.

Dette de Danskes Nederlag havde imidlertid ikke de Følger, som man kunde

have ventet, da det forledte den svenske General Stenbrock til at trænge

ind i Holsten, uagtet han blev forfulgt af de Allieredes Hæve. Imod

al Folkeret afbrændte han her den aabne Stad Altona, men Straffen for

hans Grusomhed fulgte ham i Hælene, thi allevegne omringet af Fjender

søgte han først at trænge igjennem Slesvig ind i

 

Jylland, men saae sig til sidst nødsaget til, efter at have brandskattet

overalt, at søge Tilflugt i den hertugelige Fæstning Tønningen, hvis

Commandant efter en hemmelig hertugelig Ordre aabnede dens Porte for ham.

Frederik beleirede nu denne By og tog ved Patent af 13de Marts 1713 hele

den gottorpske Deel af Hertugdømmerne i Besiddelse, fordi den hertugelige

Regjering havde overtraadt sin belovede Neutralitet. Den 16de Mai

overgav Stenbrock sig med sin hele Armee, 11000 Mand, af Mangel paa Lev-

netsmidler og i det følgende Aar overgav Tønningen sig ligeledes *),

ved hvilken Leilighed den hertugelige Ordre, hvorved Commandanten befa-

ledes at indrømme Stenbrock Fæstningen, faldt i Kongens Hænder.

Denne, som paa Grund af den snedige

 

Gürg’s Forsikring, at Tønningens Commandant havde indledt de Svenske i

Fæstningen uden Befaling fra den gottorpske Regjering, havde havt i Sin-

de at tilbagegive Hertugen hans Lande, besluttede nu ikke at vise en u-

tidig Ædelmodighed, men beholde det, som Omstændighederne og Vaabenlykken

havde givet ham i Hænde. Heri bestyrkedes han end mere ved en opdaget

forræderisk Brevvexling, som den i Kjøbenhavn fangne Stenbrock førte med

Sverrig, hvilken gav ham fuldstændig Oplysning om den Understøttelse, de

Svenske havde nydt af den gottorpske regjering.

 

----------------------------------------

* ) Ved Fæstningens Overgivelse erholdt den retsindige gottorpske Geheimeraad

Wedderkop sin Frihed. Han sad fængslet, fordi han hørte til det danske Parti i Holsten

 

og skulde have været henrettet, naar ikke Kong Frederik ved sine Trudsler havde

forhindret det. ----------------------

I Slutningen af Aaret 1714 kom Carl den Tolvte, efter at have tilbragt

5 Aar fjernet fra sit Rige i Tyrkiet, uformodet tilbage til Tydskland og

begav sig først til Stralsund. Carls Tilbagekomst til sine Stater

bevægede Danmark, Polen og Rusland til at knytte et fastere Forbund,

hvilket Preussen, Hannover og England derpaa tilraadte. Den hannover-

ske Churfyrst Georg, der nylig havde besteget Englands Trone, greb Lei-

ligheden til at udvide sine Arvestater ved at afkjøbe Danmark de af det

erobrede Fyrstendømmer Bremen og Verden for 800.000 Rdlr.

De Allierede gjorde nu de største Fremskridt inod Sverrig

 

Russerne erobrede næsten hele Finland, en svensk Escardre under Grev

Wachtmeister den Yngre blev aldeles ødelagt af Admiral Gabel den 25de

April 1715 i Femernsund, nogle Maaneder efter blev den svenske Hoved-

flaade under Admiral Sparre slagen ved Rygen af Admiral Rabe og denne og

Sehested gjorde Forbindelsen imellem Sverrig og dets tydske Provindser

yderst vanskelig. Da Carl den Tolvte frygtede for at falde i sine

Fjenders Hænder og ikke saae sig istand til, at holde sig længere i Stral-

sund, begav han sig i December 1715 til Sverrig, hvorpaa Fæstningen over-

gav sig to Dage efter Kongens Afreise. Frederik tog nu Pommern og

Rygen i Besiddelse og vendte tilbage til Danmark hvor han fik fuldt og

bestille.

 

Carl den Tolvte var nemlig ikke saasnart kommen tilbage til Sverrig, før-

end han samlede en betydelig Hær, af hvilken en Afdeling paa 16.000 Mand

skulde bruges til en projecteret Landgang over Isen paa Danmark. Et

pludseligt Tøveir reddede Sjælland fra den overhængende Fare, thi den

danske Hovedarmee stod endnu i Pommern. Carl besluttede nu at angribe

Norge. En Hær paa 10.000 mand i to Afdelinger trængte paa forskjellige

Steder ind i dette Rige, men da Carl mødte en tapper Modstand af de faa

herværende Tropper og af Landets Indbyggere, begav han sig til Frederiks-

hald, hvis Borgere, anførte af de kjække Brødre Peder og Hans Kolbjørnsen

selv stak Ild paa deres egen By og derpaa

 

 

indesluttede sig i Fæstningen Frederikssteen. Dennes Beleiring saae

Carl sig kort efter nødsaget til at ophæve og forlod derpaa ufortøvet

Norge. Grunden hertil var Tordenskjolds paa denne Tid udførte kjække

og dristige Daad i Dynenkilden i Sverrig, hvorved alt det Krigsforraad,

der skulde bruges under Frederikssteens Beleiring, blev ødelagt.

Med en eneste Fregat og 5 Smaaskibe var han nemlig løbet ind i den

stærkt befæstede Havn Dynekilen,, hvor han efter 4 Timers Kamp tvang de

fjendtlige Batterier til at ophøre med at fyre og erobrede 12 Krigsskibe

og 8 Transportskibe. Tordenskjold, en af Danmarks største Søhelte,

hvis Døbenavn var Peter Wessel, havde fra simpel Matros, ene

 

ved sit uforfærdede Mod, svunget sig op til en af de høieste Værdigheder

i Sø = Etaten. Frederik den Fjerde, der nærede stor Godhed for ham,

ophøiede ham for hans Heltegjerninger i Adelstanden og gjorde ham alle-

rede i hans 27de Aar til Vice = Admiral. Blandt hans mærkeligste Be-

drifter hører overnævnte Slag i Dynekilen og Indtagelsen af den næsten

uovervindelige Klippefæstning Carlsteen ved Marstrand, hvis Commandant

lod sig, ved Tordenskjolds Snildhed og Dristighed, bevæge til at over-

give en af Europas stærkeste Fæstninger, hvilken ellers en langt større

Modstand end Tordenskjolds ikke kunde have overvundet. Tordenskjold

blev i Aaret 1720, kort efter at der var sluttet Fred med Sverrig, paa

en Reise i Tydskland, myrdet af en berygtet Spiller og

 

forhenværende svensk Oberst og duellist Stahl. Hans mageløse Helte-

gjerninger, hans ædler Hjærte, hans oprigtige og ægte nordiske Tænkemaade

vil bestandig mindes af det danske Folk.

Imidlertid blev Frederik den Fjerde og Peter den Store enige om at an-

gribe Sverrig i Skaane. En Hær paa 22.000 Mand blev sammentrukken paa

Sjælland, til hvilken Czar Peter i Juli 1717 førte en Forstærkning af om-

trent 40.000 Mand. En stor russisk forenede sig ligeledes med den paa

Rheden liggende danske. Den gode Forstaaelse mellem begge Fyrsterne

vedvarede imidlertid ikke længe: thi da Peter den Store forlangte Carls-

krona i Sverrig, vilde Kong Frederik ikke give sit Samtykke hertil.

En hemmelig Skrivelse fra Kongen af England underrettede

 

 

paa denne Tid Frederik om, at Czar Peter nærede forræderiske Planer imod

Danmark og havde benyttet hemmelige Forbindelser med Sverrig, bevirket

ved den i svensk Tjeneste traadte Gürg’s Snedighed. Da den russiske

Kaiser tillige under løse Paaskud udsatte den aftalte Landgang i Skaane,

undersøgte Kjøbenhavns Fæstningsværker, forlangte at lægge en Deel af

sine Tropper i Qvarteer i Staden, samt at erholde Nøglerne til to af

deres Porte, begjerede Frederik at han skulde drage bort saa hurtigt som

muligt med sin Hær, hvilken Anmodning Peter med megen Misfornøielse saae

sig nødsaget til at opfylde. En hemmelig Forbindelse imellem Sverrig

og Rusland mod Danmark blev nu indledet. Sverrig foretog

 

sig overordentlige Udrustninger; imod Vinteren gik 9000 Mand ind i det

nordlige og 22.000 Mand ind idet sydlige Norge, hvor de ingen Modstand

fandt, da den langt svagere danske Hær trak sig tilbage; Hovedangrebet

gjaldt Frederikshald. Fortet Gyldenløve blev taget med Storm og Lø-

begrave aabnedes imod Fæstningen selv. Allerede den tredie Dag vare

de Svenske komne denne nær paa et Geværskuds distance og Frederiksstens

Overgivelse vilde snart være bleven en Følge heraf, naar ikke Carl den

Tolvte havde, Natten mellem den 11te og 12te December 1718 fundet sin

Død her. Ramt af en Kugle i Hovedet, faldt han uden al Tvivl for

Snigmorderhaand i Løbegravene for Fæstnin =

 

gen. Beleiringen ophævedes øieblikkeligt og allerede den 10de Dag

efter fandtes ingen Fjender mere i det sydlige Norge.

Den i det Throndhjemske indtrængte svenske Armee paa 9000 Mand under

Armfelt, trak sig ved Tidende om Carls Død ligeledes tilbage, men ikke

Halvdelen naaede i den elendigste Forfatning Sverrig, da den besværlige

Marsch over de snedækkede Tydalsfjelde og en pludselig indtruffen haard

Kulde foraarsagede de Øvriges Død.

I Sverrig valgtes nu efter Carl den Tolvtes Død hans Søster Ulrike Eleo-

nora til Regentinde, imod at frasige sig Souverainiteten, en tredie Deel

af Hæren aftakkedes og Hertug Carl Frederik af Gottorp, der egentlig var

mere berettiget

 

til at bestige Tronen, hvorfor Dronningen ogsaa hadede ham, forlod Sver-

rig. Dette Land, en Bold for Factioner, var nu ikke mere farligt for

Danmark og opmuntret af Czar Peter, der omtrent paa samme Tid lod en stor

Flaade husere paa den skrækkeligste Maade paa de svenske Kyster, rykkede

Frederik den Fjerde i Juli 1719 med 15.000 Mand fra Norge ind i Sverrig,

for at tvinge dette Rige til at slutte en for Danmark fordeelagtigere

fred, end man fra Englands Side vilde tillade. Den svenske, 10.000

Mand stærke, Armee trak sig ved den danskes Nærmelse tilbage, da Regje-

ringen i denne urolige Tid frygtede for at udsætte Armeen for et Neder-

lag. Medens Frederik den Fjerde derfor næsten uden Sværdslag

 

bemægtigede sig Strømstad og en stor Deel af Bahuus = Lehn, erobrede

Tordenskjold den 23de Juli Fæstningen Marstrand.

Paa Englands Forestillinger ophørte Frederik imidlertid kort efter med

alle Fjendtligheder og sluttede en Stilstand med Sverrig, efter hvilken

der ved engelsk og fransk Mægling blev slutte en for Danmark saare heldig

og hæderlig Fred, til Frederiksborg den 3de Juli 1720. Danmark til-

bagegav alle sine Erobringer til Sverrig, men erholdt derimod foruden de

8 Tønder Guld, Hannover betalt for Bremen og Verden, af Sverrig

600.000 Rdlr. i Krigsomkostninger. Den Toldfrihed som havde været

Sverrig indrømmet siden 1654, ophævedes, hvilket

 

var af stor Vigtighed for Danmark, da Øresundstolden, fordi andre Na-

tioner gjorde et svigefuldt Brug af det svenske Flag, var sunken ned til

den ubetydelige aarlige Indtægt af 70 til 80.000 Rdlr., men derimod nu

efter Freden steg til henved 400.000 Rdlr., og siden voxede bestandigt

med den tiltagende Handel.

Den største Vinding, Frederik erholdt ved denne Fredslutning, var imid-

lertid Erhvervelsen af den hertugelige Deel af Slesvig, der nu efter at

have været i Aarhundrede adskilt fra Moderlandet, atter blev forenet med

det. Sverrig forpligtede sig til aldrig mere at understøtte den

gottorpske Hertug, der senere erholdt sin

 

 

Andeel af Holsten tilbage og England og Frankrig garanterede for Danmarks

Besiddelse af Slesvig til evige Tider. Formedelst disse Fredsbetin-

gelser tog Frederik den Fjerde ved et Patent af 22de August 1721, den

forhenværende hertugelige Deel af Slesvig i Besiddelse og anmodede Ind-

vaanerne om at hylde sig. Den 4de September 1721 aflagde Slesvigs

daværende Stænder, Ridderskabet, Godseierne og paa Geistlighedens Veg-

ne, Provsterne paa Gottorps Slot Hyldningseden, efter at være bleven

løste fra deres Forpligtelse til Hertugen.

Paa Landet og i Kjøbstæderne modtoge

 

Amtmændne Arvehyldningen paa Kongens Vegne og Hertugen af Augustenborg

indsendte en skriftlig Hyldning. I Hyldningseden lovede Enhver for

sig og sine Efterkommere at være Konge tro og huld, som eneste souve-

raine Landsherre ligesom alle hans kongelige Arve = Efterfølgere efter

Kongelovens Lydende Paa Grund af denne Forandring i Slesvigs Forhold

til Riget blev ogsaa det slesvigske Vaaben flyttet fra det midterste

Skjold blandt Kongerigets øvrige Skjoldmærker.

Stridighederne med Hertugen af Gottorp vare imidlertid endnu ikke endte.

Denne, som efter Freden valgte Kile til Regjeringssæde

 

gjorde nemlig bestandig Fordring paa sin Andeel af Slesvig og traadte i

en afgjort fjendtlig Stilling til Danmark, da han i Aaret 1725 ægtede

Peter den Stores Datter Anna. Czar Peter saavel som hans Gemalinde

Catharina, der efter hans Død i Aaret 1725 besteg Ruslands Trone, truede

med at gjøre Hertugens Fordringer gjældende med Magt, hvilket nødsagede

Frederik den Fjerde til bestandig at holde store Flaader i Østersøen,

indtil i Aaret 1727, da Catharina døde og hendes Efterfølgere: Peter

den Anden og Kaiserinde Anna, der selv frygtede Hertugens Fordringer paa

Ruslands Trone, sluttede sig venskabeligt til Danmark.

 

Efter Fredslutningen med Sverrig fulgte nu for Danmark en uafbrudt Række

af Fredsaar, hvilke Frederik den Fjerde benyttede til Indførelse af mange

nyttige Forbedringer og Foranstaltninger i Staten. Strax i de første

Aar af sin Regjering havde han søgt at bringe Orden i Finantsvæsenet,

sætte Flaaden og Armeen paa en bedre Fod, samt lette Bondestandens tryk-

kende Kaar. Det lykkedes ogsaa Kongen ved et gjennemgribende Besparel-

sessystem i den hele Statshuusholdning at ophjællpe Finantserne. De

betydelige Summer, der indkom ved Bremens og Verdens Salg, ved Fredslut-

ningen med Sverrig og ved den

 

Hamborg paalagde Straffesum; samt de betydelige Subsidiepenge, Danmark

erholdt for de i fremmed Tjeneste værende danske Tropper, bidroge ogsaa

en deel hertil. Tager man Hensyn til hans langvarige Krige, hans mange

kostbare Indretninger til Statens Gavn, hvilke betydelige Bygninger, som

Cancellie = og Retskammer = Bygningen, Slottet i Kjøbenhavn, Fredensborg

Frederiksborg, han opbyggede, saa kan det ikke undre Nogen, at Frederik

den Fjerde uagtet al sin Sparsommelighed dog efterlod Riget en Gjæld af

3 Millioner, hvoraf rigtig nok 1.100.000 Rdlr. hidrørte fra hans Fader,

ligesom der ogsaa fandtes efter hans Død i de offentlige Kasser en Be-

holdning af omtrent 2 Millioner Rdlr.

 

De haarde Landeplager, der rammede Riget i denne Konges Regjeringstid,

som den, under den svenske Krig i Sjælland og i Særdeleshed i Helsingør

og Kjøbenhavn i Aarene 1711 = 12, udbrudte Pest, der bortrev en stor

Mængde Mennesker, alene i Kjøbenhavn 23.000 Mennesker eller over Tredie-

delen af Stadens daværende Befolkning og krævede kostbare Foranstalt-

ninger for at forhindre dens videre Udbredelse, kostede Statskassen store

Summer, hvilket og var Tilfældet med en voldsom Stormflod, der Juleaften

1717 oversvømmede Marsklandene, foraarsagede flere tusinde Menneskers Død

og en Skade paa nogle Millioner.

 

 

En Ildebrand den 28de October 1728 hjemsøgte Kjøbenhavn og rasede i 3

Dage i den nordlige og vestlige Deel af Staden, hvorved 3.700 Familier

bleve huusvilde og omtrent 2.500 private Huse, foruden en stor Mængde

offentlige Bygninger, eller næsten en Trediedeel af hele Byen ødelagdes,

medførte ligeledes betydelige Udgifter. Videnskaberne lede ogsaa et

uerstatteligt Tab ved denne Ildebrand, thi Luerne fortærede det kostbare

Universitets = Bibliothek med dets sjeldne Haandskrifter og mange andre

ypperlige Privatbibliotheker, hvoiblandt Arne Magnussens værdifulde Sam-

ling af Manuskripter, Danmarks ældre Historie vedkommende.

 

At lette den danske Bondes Trældomsstand var et af Frederik den Fjerdes

første regjeringsforetagender. Den 21de Februar 1702 udkom en Forord-

ning om Ophævelsen af Vornedskabet eller Livegnskabet i de Dele af Landet,

nemlig Sjælland, Lolland, Falster og omliggende Smaaøer, hvor det herskede.

De forventede velædige Følger af denne Foranstaltning ophævedes vel for

en Deel ved Indførelsen af det saakaldte Stavnsbaand, den 8de Februar

1724, hvorved alle unge Karle fra set 14de til det 35de Aars Alder

skulde indføres i en Reserverulle og forblive paa det Gods eller i det

Lægd, hvorunder de hørte, indtil de havde gjort 6 Aars Militairtjeneste

eller naaet det 35de Aar, dog opnaaedes der et Gode ved den første For-

ordning, at Herremændene ikke mere maatte sælge deres Bønder,

 

og Fæstebønderne ikke mod deres Villie sættes fra Gaardene eller blive

tvungne til at modtage øde og ubebyggede Gaard.

Sjællands slette Foranstaltninger ved Carl den Tolvtes Landgang i Aaret

1700 bevægede Frederik den Fjerde til foruden den staaende Hær paa over

20.000 Mand, at oprette et Landeværn eller en Landmilice paa 18.000 Mand,

ligesom til at anlægge Søbatterierne: Tre kroner og Prøvestenen. For

at forskaffe Flaaden og Hæren duelige Officcerer, oprettede han først et

Søcadetacademie og siden et Landcadetacademie, hvert for 100 unge Men-

nesker. Holmens faste Stok blev forøget til 30 Compagnier Matroser,

for altid at have øvede Søfolk til at bemande Flaaden med og Nyboder blev

af denne Aarsag betydeligen udvidet.

Flaaden selv forbedres og forøgedes af den indsigtsfulde

 

Constructeur og Admiral Jüdichær.

Ligesom hans Fader overlod Frederik ogsaa fremmede Magter Hjælpetropper

imod en vis aarlig Sum Saaledes stode 8000 Mand i østrigsk og 12.000

Mand i engelsk = hollandsk Tjeneste. De danske Soldater erhvervede sig

stor Hæder under Scholten, Reventlov og Ranzau i den spanske Arvefølge-

krig og i Ungarn imod Tyrkerne. Flere Seiervindinger tillagdes næ-

sten ene de Danske, f. Ex. ved Hochstædt, ved Remillies; i de blodige

Slag ved Oudenark og Malplaquat bleve næsten hele Regimenter nedskudte.

Dyrt kjøbt var vel det meget danske Blod, der blev udgydt i disse Fædre-

landet uvedkommende Krige, imidlertid erholdt Frederik derved øvede Trop-

per, da han tilbagekaldte denne ligesom

 

der ogsaa i politisk Henseende vandtes meget derved.

For Handelen og Fabrikvæsenet bar Frederik den Fjerde rigtignok megen

Omsorg, men de Krige, hvori Danmark under hans Regjering vare indviklede,

kunde ikke andet end have en skadelig Indvirkning paa hine.

Et nyt Commercecollegium, et grønlandsk Kompagni, formedelst den nye

Skibsfart paa Grønland, stiftedes, derimod gik det ostindiske Kompagni

næsten aldeles tilbage, indtil det i Aaret 1730 ved Kronprindsens, siden

Christian den Sjettes Medvirkning, igjen bragtes paa Fode, under Navn af

det asiatiske Kompagni. Flere Fabriker anlagdes, for det meste af

Fremmede, i Kjøbenhavn; deriblandt et stort Klædefabrik, hvorfra hele

Hæren forsynedes med Klæde,

 

ligesom en Seildugsfabrik i Kjøge.

Postvæsenet, som hidtil havde været bestyret af private Entrepreneurer,

først Poul Klingenberg, siden Grev Gyldenløve, hvem det var blevet over-

draget som et Slags Lehn for ham og hans mandlige Efterkommere mod en

aarlig Afgift, blev i Aaret 1711 overtaget for kongelig Regjering og

underkastedes flere Forbedringer. Kongen lagde Grunden til den nu-

værende Enke = og Pensionsanstalt, da han anvendte en Deel af Overskudet

af Postintraderne til Pensioner for afgaaede civile og militaire Embeds-

mænd og deres Enker.

For at udbrede Christendommen oprettede Frederik den Fjerde et Missions-

collegium, der ogsaa stiftede meget Godt i Ostindien, Grønland og Fin-

marken. Præsten

 

Hans Egede forlod under hans Regjering sit Fædreland og begav sig med

Kone og Børn til Grønland, hvor han tilbragte 15 Aar under Savn og Møi-

sommeligheder, ene for at gjøre dets vankundige Beboere deelagtige i

Christendommens Velsignelse. Han afløstes i sit besværlige Kald af sin

Søn, Poul Egede, der viste samme Iver for Religionens Udbredelse som sin

Fader.

Frederik den Fjerde har store Fortjenester af Almueunderviisningen, thi

førend hans Tid fandt ingen ordentlig Skoleunderviisning Sted; han op-

byggede derimod 240 Skolebygninger og anviste Lærerne faste Indtægter.

Ligeledes stiftede han Veisenhuset. - Videnskaberne nøde ikke nogen syn-

derlig Opmuntring af Kongen, der i Ungdommen, formedelst sin forsømte

Opdragelse, ikke var bleven bibragt nogen Smag for disse. Dog viste

 

han stor Interesse for Bygnings = og Billedskjærerunsten, Musik, Maler =

og Havekunsten. Uagtet denne Frederik den Fjerde Ligegyldighed for

Videnskaberne levede der dog store Videnskabsmænd under hans Regjering.

Ole Rømer, der gjorde sig navnkundig over hele Europa, formedelst Opfin-

delsen af flere sindrige astronomiske Instrumenter og ved Opdagelsen af

den Hurtighed, hvormed Lyset bevæger sig; ligesom han gavnede sit Føde-

and ved Indførelsen af en bedre Maal = og Vægt = Beregning, Milepæles

Indretning, m. m.

Islænderen Arne Magnussen, der i Særdeleshed har erhværvet sig et berømt

Navn, ved sit med megen Flid samlede Bibliothek af islandske Haand-

skrifter, der kaster et Lys over den nordiske Oldtid og ved at

testamentere største

 

Delen af sin Formue til deres Udgivelse.

Over alle straalede imidlertid Ludvig Holberg, der virkede i alle Ret-

ninger, som Digter, Historiker og statistiker, med Rette kan kaldes den

nyere danske Literaturs Fader; thi ved sine Lystspil og vittige Skjæmte-

digte viste han, at det danske Sprog blot behøvede Dyrkere, for at hævde

det Plads blandt Europas meest dannede Sprog. Frederik den Fjerde

yndede ham beskyttede ham imod dem, som troede sig rammet af hans sati-

riske Pile, ligesom han ogsaa tillod at Holbergs nationale Stykker spil-

ledes paa den under Kongens Regjering aabnede danske Skueplads.

I Aaret 1712 lod Frederik den Fjerde sig vie til venstre Haand til Anna

Sophia Reventlov, Datter af Greve og Storcantsler Conrad Reventlov,

til hvem han tidligere havde fattet

 

en stor Kjærlighed, der vedvarede indtil hans Død. Hun fik Titel af

Fyrstinde af Slesvig. I Aaret 1721 døde Dronning Lovise og omtrent

tre Uger efter formælede Kongen sig med Anna Sophia. To Maaneder efter

satte han i Kronprindsens og hele Hoffets Nærværelse uden nogen videre

Ceremoni Kronen paa hendes Hoved paa Frederiksborgslot med de Ord:

" Hermed erklære vi hende for Dronning !"

Efter flere Aars Svaghed døde Frederik den Fjerde den 12te October 1730

i Odense i en Alder af 59 Aar og efter at have regjeret i 31 Aar.

Frederik den Fjerdes Opdragelse var, som tidligere er omtalt, bleven me-

get forsømt og som en Følge deraf, maatte han, for at bruge hans egen Ord:

"ved sin Regjerings Tiltrædelse næsten famle i Mørket i alle

de Sager, han som Konge

 

burde kjende og ved sin egen utrættelige Flid først søge at erhværve sig

den uundværlige Kundskab til Verden, sit Rige, sin Interesse, som Oeco-

nomie og den hele Regjerings = og Krigskunst.".

Dette lykkedes ham ogsaa formedelst hans overordentlige Hukommelse og

Arbeidsomhed. Han lignede Christian den Fjerde i Virksomhed og lod

ligesom ham, alle Regjeringsforretningerne gaa gjennem sine egne Hænder,

hvorfor han ogsaa ofte arbeidede til langt ud paa Natten, for at gjennem-

see alle indkomne Ansøgninger, Klager og Beretninger. Enhver, som

havde et Andragende til ham, talte han med og lagde deres Begjeringer i

en dertil indrettet Supplikkasse, hvortil han alene havde Nøglen. Denne

Forholdsregel var en Følge af den Utroskab, han i sine sidste Regjerings-

aar havde

 

opdaget hos flere af sine Embedsmænd, hvem han ogsaa straffede uden Per-

sons Anseelse. Yderst nøieseende med Anvendelsen af Statens Midler,

viste han sig dog altid gavmild imod den værdige Trængende og var aldrig

sparsom, naar det angik almennyttige Foretagender. Han besad et dansk

Sind, var ærlig og oprigtig af Tænkemaade, jævn af Sæder og ligefrem imod

Høie og Lave. Han elskede Folket, fremhævede ikke den Adelige frem for

den dygtige Borgerlige ved Embeders Besættelse og var ikke rundhaandet

med at uddele Ordener og Titler. Bondestanden fandt i ham en Forsvarer

af dens Rettigheder. Han var derfor overordentlig elsket af sit Folk

og Historien kan ikke andet end kalde ham en af Danmarks bedste Konger.